F AV N ARKITEKTUR & BYGGERÅDGIVNING

Privat kunde – de første skridt

Hvis du ønsker at bygge om eller at bygge til.

Så kan det være rart med en god start på dit projekt.

 

Vi hjælper med overblikket i 3 små skridt.

Ombygning af villa fra 70'erne. Blandt andet med nyt trapperum.

1. skridt:
Workshop

Vi oplever at vores kunder er glade for at få os ud til en workshop. Det er simpelthen en god måde at starte et projekt på.

Vi kommer forbi jeres hus, hvor vi mødes med jer. Typisk tager en workshop 2-4 timer.

På en workshop når vi at komme godt omkring jeres ønsker, jeres drømme, jeres behov og ikke mindst bygningens muligheder.

Vi tager papir og blyant med, og vi tegner på nogle forskellige forslag og muligheder. Undervejs drøfter vi sammen med jer fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, og inden workshoppen er færdig, vil I have fået en god forståelse for, hvordan I kan komme i mål med jeres projekt.

En del af vores kunder kan nøjes med netop en workshop. Det kan være I selv vil stå for selve ombygningen, eller I måske har kontakt til en håndværker I har tillid til, og som I ønsker skal tage over herefter.

En workshop afregnes efter medgået tid. Pris pr. time: 1.000 kr. inkl. moms.

Visualisering af tilbygning til villa.

2. skridt:
Plantegninger, indretning og jura

Denne del er for jer, der ønsker en optegning af jeres projekt.

På baggrund af workshoppen udvælger vi en løsning, som vi optegner digitalt.

Når vi gør dette, kan vi mere præcist indrette jeres hjem i forhold til pladsbehov og bygningens eksisterende vægge og konstruktioner.

Vi tegner en plantegning, hvor vi gennemarbejder husets disponering og indretning.

Det kan ske, at der er forudsætninger som lokalplaner og servitutter, som vi skal undersøge tidligt i processen.

Vi undersøger om der er forhold, I skal være opmærksomme på, og vi indarbejder det i vores optegning.

Hvad denne del koster afhænger af projektets omfang. Vi giver jer naturligvis et tilbud eller et overslag inden vi går i gang med arbejdet.

Visualisering af ny villa

3. skridt:
3D / visualiseringer, materialer og overflader

Hvis I kan lide planløsningen men har brug for facadetegninger og visualiseringer, kan vi tage det 3. skridt på turen.

Vi optegner projektet i 3D og laver visualiseringer til jer.

Vi kommer med forslag til materialevalg og overflader, som samlet giver jer et godt billede af, hvordan det færdige projekt kan komme til at se ud.

Vi kan også hjælpe med et byggebudget, så I har noget konkret at tage med i banken, når byggelånet skal aftales.